Hvide drømme og drama på intensiv
Som sygeplejerske hjælper du mennesker i nød. Du håndtere kritiske situationer, hvor mennesker svæver mellem liv og død. Du er handlekraftig. Du gør en forskel. Dit job er spændende, udfordrende og meningsfuldt. Og ikke to dage er ens. Men så skal du også kunne klare mosten.
Det handler om mennesker
Som sygeplejerske skal du have lyst til at være i tæt kontakt med
mennesker. Du tager del i deres glæder og sorger. Du skaber tryghed
og udviser omsorg for syge og svage. Det kræver stor faglig
dygtighed og respekt for det enkelte menneske.
Et arbejdsliv uden grænser
Arbejdet som sygeplejerske er grænseløst. Du kan arbejde på
hospital, i fængsel eller rejse ud i verden med
hjælpeorganisationer. Du kan specialisere dig til fx
narkosesygeplejerske, eller blive leder i sundhedsvæsnet. Du kan
også arbejde for medicinalfirmaer, i forsvaret, eller sågar på
boreplatform, hvis du er til borebisser.
Uanset hvilken vej du vælger, så åbner uddannelsen som sygeplejerske en verden af muligheder. Der er nemlig mangel på sygeplejerske - både med og uden hår på brystet.
Hurtige fakta
| Uddannelses længde: | 3½ år |
| Næste ansøgningsfrist: | 05. juli 2010 |
| SU under hele uddannelsen: | ja |
Interview med Wickie
Wickie, 36 år, sygeplejerske"Den ene dag brækker jeg et par ribben for at give hjertemassage, og den næste dag holder jeg en døende patient i hånden. Og hele tiden skal man udvise ro og være til stede."
Fakta
Uddannelsen:
Uddannelsen veksler mellem medicinske og psykologiske fag og er et miks af både teori og praktik.
Praktikken varer i alt 1½ år.
Karriere:
Som sygeplejerske kan du arbejde på hospitaler, i medicinal-virksomheder, i fængsler eller i hjælpeorganisationer over hele verden. Der er mangel på sygeplejersker.
Du kan også specialisere dig, videreuddanne dig til fx leder eller tage en master- eller kandidatgrad på universitetet.