Idealistiske problemknusere

Som socialrådgiver interesserer du dig for mennesker. Du arbejder professionelt med de sociale problemer, som mennesker støder på gennem livet. Du skaber forandring og hjælper dem til et bedre liv. Det kræver viden, engagement og handlekraft.

Det handler om mennesker
Som socialrådgiver møder du mennesker med sociale problemer. Det kan være sygemeldte, arbejdsløse, misbrugere, flygtninge, psykisk syge og socialt udsatte børn og familier. Du forebygger, at små problemer vokser sig store.

Du skal være en dygtig kommunikator. Du skal kunne tale med mennesker, så de føler sig hørt og respekteret. Og dine beslutninger kan betyde en voldsom indgriben i et andet menneskes liv. Det kræver ben i næsen.

En karriere med mening
Med en uddannelse som socialrådgiver arbejder du typisk i kommunerne, staten, eller for større organisationer. Det kan være i en kommunal forvaltning, kriminalforsorgen, et krisecenter, en fagforening eller en døgninstitution.

Du kan også videreuddanne dig og arbejde med undervisning eller forskning. Uanset hvilken vej du vælger, vil du komme til at gøre en forskel for andre mennesker. Det er udfordrende, det er positivt. Og det giver mening.

Hurtige fakta

Uddannelses længde:3½ år
Næste ansøgningsfrist:
SU under hele uddannelsen:Ja

Interview med Janne

interviewJanne, 28 år, socialrådgiver

"Man skal kunne håndtere både små og store problemer, og helt ekstraordinære indgreb som fx tvangsfjernelser."

Læs mere

Fakta

Uddannelsen:

Uddannelsen til socialrådgiver er både praktisk og teoretisk. Den kvalificerer dig til at opdage, løse og forebygge sociale problemer for det enkelte menneske og samfundet som helhed.

Uddannelsen er en professionsbachelor og afsluttes med et bachelorprojekt.

Læs mere

Karriere:

Som socialrådgivere arbejder du med mennesker med sociale problemer og socialt udsatte mennesker. Det kan bl.a. være børnefamilier, unge, stofmisbrugere eller flygtninge.

Arbejdet foregår i kommunale forvaltninger, offentlige myndigheder som kriminalforsorgen eller private organisationer.

Læs mere

Kommende Arrangementer