Nurcan, 25 år, politibetjent på prøve

Det handler om at ryste posen og finde de rette værktøjer til situationen.

Hvorfor blev du politibetjent?

Det var en drøm, jeg havde som barn. Da jeg blev ældre, kom jeg fra væk den. Men det lå hele tiden i baghovedet. En dag besluttede jeg mig for at prøve. Jeg er vild lykkelig over, at jeg tog springet og forsøgte.

Hvorfor er jobbet fedt?

Det er vildt spændende. Man møder en masse spændende mennesker og udfordringer. Jeg glæder mig hver dag. Hvad mon jeg kommer ud til i dag? Det er min drøm og nu står man der pludselig. Jobbet lever fuldt ud op til mine forventninger og mere til.

Hvad gør dig til en god politibetjent?

Jeg er god til at lytte til folk og se dem an, til at afstemme min rolle efter situationen. Det handler om at ryste posen og finde de rette værktøjer til situationen. Er man fx ude ved en ældre dame, der har været udsat for tricktyveri, eller står man med en beruset person, der er til gene for andre. Jeg har et godt greb om den balancegang, der skal til, når jeg skal agere i de situationer.

Hvordan ved du, at du gør en forskel for andre?

Det ved man, når folk fortæller os det. De giver udtryk for, at de er taknemmelige for vores hjælp og den måde, en situation er blevet løst på. Det er forskelligt fra situation til situation. Det er sjældent, at ballademagerne takker os, men vi er der, og vi bryder den konflikt, der er opstået. Men det forventer man også af os.

Hvordan har du udviklet dig i dit job?

Jeg havde kun været i jobbet nogle måneder, før jeg havde oplevet lidt af hvert. Både grænseoverskridende og mere forventede episoder. Det skulle lige synkes og fordøjes. Det har medført, at jeg nu har nogle andre "briller" på, og rollen som betjent er blevet en del af mig. Jeg er mere opmærksom på, hvad der sker omkring mig, og jeg ser ting, som jeg ikke så før.

Hvordan har din uddannelse klædt dig på til jobbet?

På Politiskolen har man en masse fag, som klæder dig på til jobbet. I praktikken lærer man at få det teoretiske til at fungere i praksis. Det er ikke alt, der virker, som man troede. Men det er her den praktiske del kommer ind, og man udvikler sig og får noget erfaring. Noget har den rette effekt, mens andet ikke har, men det er ligeså meget det, der gør jobbet spændende, for alle opgaver er ikke ens. Der findes ikke en facitliste at gå efter.


Uddannelsen til Politibetjent

Uddannelses længde:4 år
Næste ansøgningsfrist: Løbende - læs mere på www.blivpolitibetjent.dk
SU under hele uddannelsen:Løn under uddannelsen

Kommende Arrangementer